Hos Apopro kan du købe fire typer af varegrupper, der er underlagt forskellige lovgivningsmæssige rammer for prissætning. Nedenfor kan du læse, hvordan priserne på disse produktgrupper fastsættes. Vi forhandler følgende produktgrupper:
- Receptmedicin
- Apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler
- Liberaliserede håndkøbslægemidler
- Produkter, der ikke er lægemidler
Priser på receptmedicin
Priserne på receptpligtig medicin fastsættes af leverandøren og kan ændres hver 14. dag. Receptpligtig medicin sælges altid til den samme pris på alle danske apoteker. Systemet omkring prisopdateringer på lægemidler er styret af Sundhedsstyrelsen og du kan læse mere om dette på medicinpriser.dk
Den endelige pris, som du kommer til at betale for dit receptpligtige lægemiddel afhænger dog af det eventuelle tilskud, du får fra det offentlige, samt hvor langt du er i dit såkaldte "tilskudsår”. Det kaldes også CTR-saldo. I det øjeblik du lægger et receptpligtigt lægemiddel i kurven, beregnes dit tilskud og du kan med det samme se, hvad du reelt skal betale for varen. Læs mere om tilskud her.
Priser på Apoteksforbeholdte lægemidler
Apoteksforbeholdte lægemidler kan kun forhandles af et apotek og prisen er altid den samme på alle danske apoteker. Prisen fastsættes af leverandøren og kan ændres hver 14. dag. Dette er et lovkrav og overvåges af Sundhedsstyrelsen. Du kan læse mere på Sundhedsstyrelsens side om priser: medicinpriser.dk.
På apopro.dk fremgår det på den enkelte vare, om den er et apoteksforbeholdt håndkøbslægemiddel og disse produkter vil aldrig blive solgt med rabat.
Priser på liberaliserede håndkøbslægemidler
De liberaliserede håndkøbslægemidler - dvs. dem, du også kan købe i supermarkeder og lignende, har vejledende priser, men som kan frit ændres. Hos Apopro vil vi løbende sikre at vores priser er konkurrencedygtige. Du kan på Sundhedsstyrelsens side se hvilke håndkøbsprodukter, der frit kan fastsættes priser på.
Priser på øvrige varer
For øvrige produkter, dvs. dem der ikke er lægemidler, tilstræber vi at priserne er konkurrencedygtige. Vi skifter kampagner og tilbud ud løbende, hvorfor du kan opleve særligt fordelagtige priser på enkelte varer eller hele serier i kortere perioder.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.